Little Women

De fire er vidunderligt forskellige. Jo er rastløs og drengeagtig, altid i færd med at skrible og længes efter at udrette noget stort. Meg drages mod komfort og smukke ting og må lære, hvad hun i virkeligheden sætter pris på. Beth er genert og musikelskende, familiens ømme midtpunkt. Amy er den forfængelige, kunstneriske yngste, endnu ikke helt vokset ind i sin ynde. Over dem alle våger Marmee, der langt hellere ser sine piger lykkelige og gode end nogensinde rige.

Ved siden af, i det fornemme Laurence-hus, venter en ensom dreng ved navn Laurie på at få en ven – og det får han, da Jo smutter ind i et sideværelse for at slippe væk fra en fest og finder ham gemt derinde. Mellem de to huse løber skovture og fortroligheder, hemmelige historier, en foræret klaver og et første frieri, der bringer familiens omhyggeligt indrettede verden ud af balance.

Alcott fortæller det i legende, teatralsk dialog og i breve med hver sin søsters egen stemme og bevæger sig ubesværet fra munterhed til stille sorg. Men det, der drager, er enklere end som så: man bliver lukket ind i en familie, hvor pengene er knappe og følelserne stærke, og hvor det små arbejde med at blive voksen får lov at betyde noget. Læserne vender tilbage til Unge Kvinder for at blive voksne igen sammen med Jo og hendes søstre – og for at genfinde deres egen rastløshed og ømhed på siderne.